Kenneth Holmenlund er ansat som teknisk og kommerciel forretningsansvarlig for et nyt IT-orienteret forretningssegment i DK AU2MATION, hvor det er ambitionen at effektivisere kundernes arbejdsprocesser og styrke konkurrencekraften ved at løfte digitalisering op i en ny liga.
Ansættelsen af den 43-årige software- og IT-specialist Kenneth Holmenlund som ny forretningsansvarlig i afdelingen for IT-baserede softwareløsninger, er et led i den strategiske udvikling af DK AUTOMATION. Det fortæller direktør Paul Robert Warming.
- I DK AU2MATION er det vores ambition, at vi har in house kompetencer til at løse kundernes behov fra a til z, og med Kenneth Holmenlund på holdet har vi fået en specialist inden for softwareudvikling og IT-baserede løsninger, der forstår at effektuere et solidt samspil mellem operationelle automationssystemer og de omkringliggende IT-systemer, forklarer direktøren.