6. juli 2023

DK AU2MATION søger softwareorienteret automation specialist

Brænder du for softwareudvikling og high-end industriel automation, og mestrer du samtidig avancerede programmeringsopgaver på én eller flere markedsledende automationsplatforme som Siemens, Beckhoff, Rockwell, B&R og Schneider? Så er det måske dig, vi mangler i jobbet som vores nye automation specialist.

DK AU2MATION søger softwareorienteret automation specialist

Som vores nye kollega bliver du en del af et ambitiøst automationsteam, hvor ligesindede kollegaer deler passionen for high-end industrielle IT- og automationsløsninger. Sammenhold og teamwork sikrer fleksibilitet, vidensdeling og tryghed i relationen til både kunder og øvrige kolleger. Du får i jobbet muligheden for at præge udviklingen i den fortsat ”unge” forretning og samtidig sætte dine kompetencer i spil på tværs af en række forskellige brancher og industrier.

Om jobbet

I jobbet som automation specialist varetager du både softwareorienterede udviklingsopgaver og systemdesign, der knytter sig til alle aspekter i et automationsprojekt. Dine kompetencer og erfaringer sættes i spil ved dels projektorienterede turn-key automationsleverancer, samt udførende og rådgivende konsulentopgaver i tæt samarbejde med vores faste kunder og samarbejdspartnere.

I jobbet kan du både arbejde selvstændigt på egne opgaver og projekter, ligesom du naturligt indgår som holdspiller, når større opgaver kræver teamwork og sammenhold.

Dine primære arbejdsopgaver

Som uvildig integrator af markedsledes automationssystemer på tværs af en række brancher og industrier, herunder OEM maskinfremstilling, pharma-, medicinal- og fødevareindustrien, transport og logistik og energisektoren opleves hverdagen og jobbet både udviklende og varieret.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Projektarbejde, herunder PLC-, Motion-, HMI og SCADA programmeringsopgaver
  • Software systemdesign til komplekse proces- og maskinstyringer
  • Udvikling af virksomhedens softwarestandarder og koncepter
  • Understøttende salgsaktiviteter
  • Idriftsættelser og opstart af anlæg hos slutkunden

Om dig og dine kvalifikationer

Du er en selvstændig og erfaren tekniker, ingeniør eller maskinmester eller har anden relevant baggrund med stort engagement og naturlig interesse i automationsbranchen.

Du motiveres af at omsætte din ekspertviden til værdiskabende softwareløsninger hos vores kunder, og samtidigt deler du glædeligt dine erfaringer med ligesindede kollegaer.

Du har en solid erfaring fra lignende stillinger og mestrer programmeringsopgaver på én eller flere markedsledende automationsplatforme. Herunder bl.a. Siemens, Beckhoff, Rockwell, B&R og Schneider.

Vi tilbyder

Vi tilbyder fastansættelse med attraktive løn- og pensionsforhold og andre personalegoder i et fagligt stærkt team. Du får samtidig mulighed for udvikling af både faglige og personlige kompetencer samt kompetent sparring med ligesindede kolleger.

DK AU2MATION er en rummelig arbejdsplads, hvor forskellighed ses som en styrke og inspiration. Vi har ambitioner om yderligere vækst, og teamet udgør i dag omtrent 20 engagerede medarbejdere i alle aldre og med forskellige faglige profiler og personligheder.

Vi har en flad struktur og organisation, hvor alle bliver hørt og kommer til orde. Hverdagen og kulturen er uhøjtidelig, præget af humor, fællesskab, loyalitet og nysgerrighed.

Jobbet udføres i udgangspunktet fra moderne og nyindrettede kontorfaciliteter i Kolding med mulighed for dels hjemmearbejde samt projekt- og konsulentaktiviteter eksternt hos vores faste kunder og samarbejdspartnere.

Om DK AU2MATION

DK AU2MATION er ung virksomhed med rutinerede kræfter bag roret og erfarne automationsingeniører i maskinrummet.

Virksomheden er etableret i 2021 af engagerede medarbejdere med en fælles passion for teknologi, automation og digitale softwareløsninger. Passionen krydret med entreprenørskab og høje ambitioner om at udvikle et moderne og markedsledende automationshus, er både fundament, puls og kendetegnende i det daglige arbejde.

Kerneforretningen

DK AU2MATION er et softwareorienteret projekt- og konsulenthus. Vi er fokuseret omkring automation og digitale løsninger henvendt til service-, produktions- og fremstillingsindustrien.

Forretningen hviler i dag på to primære ydelsesområder:

  • Rådgivning og udvikling af industrielle softwarebaserede automationsløsninger, herunder bl.a. PLC-, servo-, vision-, SCADA- & HMI applikationer - udviklet på eksempelvis Siemens, Rockwell og Beckhoff platforme.
  • Rådgivning og udvikling af IT orienterede softwareapplikationer og kundetilpassede digitale løsninger, herunder bl.a. dataopsamling, -behandling og -visualisering, systemintegrationer, digitalisering af workflows og digitale tvillinger udviklet til PC-, mobile-, web-, edge- og cloud.
DK AU2MATION Teamet 2023

Ansøgning og kontakt

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning, CV og andre relevante oplysninger på info@dkau2mation.nu.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Paul Robert Warming, Direktør & Partner i DK AU2MATION, på prw@dkau2mation.nu eller +45 61 48 32 42.

Paul Robert Warming
Paul Robert Warming Direktør & Partner Gå til CV