Den elektrikeruddannede Mark Lynnerup Petersen begyndte 2024 som praktikant i DK AU2MATION som et led i sin uddannelse til ingeniør inden for elektrisk energiteknologi.
I løbet af praktikopholdet bevidste han hurtigt sit store talent og blev betragtet som en integreret del af teamet, hvor han løste egne opgaver på lige fod med sine kolleger. Blandt andet Siemens PLC og HMI udviklingsopgaver samt idriftsættelse og test hos slutkunder. Desuden udviklede Mark Lynnerup Petersen en HMI designguide med særlig fokus på teorien bag UX/UI designprincipperne.
Praktikopholdet på 6. semester ledte til, at han på 7. semester skrev bacheloropgave om ”AI i industriel automation” i samarbejde med DK AU2MATION. Nu er bacheloropgaven forsvaret på fornemste vis, og Mark Lynnerup Petersen har skiftet studierne ud med en titel som diplomingeniør i elektrisk energiteknologi og et fast job som automationsingeniør.
- Praktikopholdet gav mig i den grad blod på tanden. Jeg følte hurtigt, at DK AU2MATION og jeg var et godt match. De gav mig spændende udfordringer og lyttede til mine drømme, ønsker og mål for fremtiden. Under praktikken lærte jeg blandt andet at bruge det agile værktøj SCRUM, der i min bachelorskrivning har været et uvurderligt og nødvendigt værktøj, forklarer Mark Lynnerup Petersen.